Da jeg var dreng (fra ca 9 til 13 år) tilrettelagde jeg al min fritid så det matchede Jørgen de Mylius' udsendelser i radioen.
Eftermiddagene blev indrettet så de passede med "Efter skoletid" kl 15.20 til 16.00. Lørdag aften skulle "Poprunden" kl 19.15 - 20.00 høres.
Og søndag eftermiddag gjaldt det to timers "Top 20".
Det kunne da godt være at familien var kørt på strandtur i det gode vejr. Men jeg satte mig ind i den varme bil, fik gang i bil-radioen og notede som altid Top 20-listen ned.
Jeg ville ikke undvære musikken og de ting, Mylius fortalte om den!
af Per Wium, musikjournalist
Mange år efter - nemlig i januar, 2013 - var jeg een af talerne ved receptionen, der markerede Mylius' 50 års jubilæum som radio-vært.
Jeg indledte med at sige at The Beatles i sin tid kickstartede min store interesse for og liv med musik. Og at det var Jørgen de Mylius, der kick-startede min interesse for The Beatles.
Derfor har jeg stor taknemmelighed til Jørgen, som jeg især i de senere år har lært at kende og lavet forskellige projekter med.
De fine DR-chefter (bortset fra een, Leif Lønsmann) glimrede med deres fravær ved receptionen. Når man tænker på hvor mange lyttere og seere Jørgen de Mylius har skaffet DR (og disse tal plejer jo at være så vigtige for institutionen!) var det besynderligt at stort set ingen chefer dukkede op.
Var det måske ikke fint nok med Mylius-receptionen?, fristes jeg til at gætte..
Hvordan har Mylius selv oplevet sin status?
I forbindelse med 50 års jubilæet udkom den dejlige og meget læsværdige bog, "Tak for al musikken" (Nyt nordisk forlag, 2012).
Og i den forbindelse lavede jeg et interview med hovedpersonen hjemme i boligen på Frederiksberg.
Her er et uddrag:
PW:
”Du skriver tidligt i din bog om publikum som din ”fæstning” og de utallige dejlige reaktioner, du har fået fra publikum.
Og i samme åndedrag om den modstand, du har mødt hos anmeldere, kolleger og chefer.
Er din skæbne at du er blevet udskældt af eliten og elsket af det musik-interesserede publikum gennem alle årene.”
JDM:
”Ja, sådan kan man sige det. I hvert fald indtil for 10-15 år siden.
Dengang jeg startede med at lave radio var det ikke fint at anerkende dét, jeg lavede, og jeg var bestemt ikke i kridthuset hos anmelderne.
Det faldt mange mediefolk for brystet at jeg finde sendetid til ”den slags pop”. Husk på at public service dengang betød at ”opdrage” og ikke (som i dag) at ”betjene”.
Senere hen kom den venstreorienterede bølge – både i musikken og bland medarbejdere i DR.
De kunne heller ikke lide dét, jeg lavede.
Efter dét begyndte jeg at lave TV. Så handlede det om ”træk og slip”-smilet, om mit tøj – og om den ringeagtede 'Grand Prix'-genre.
Når jeg så siger at kritikken har taget stærkt af indenfor de seneste 10 – 15 år, så handler det nok om at dem, der er blevet voksne i dag, har haft en helt anden holdning til mig og de ting, jeg har lavet.”
PW:
”Du skriver at du blev ”indhentet af rock via Radio Luxemburg, Elvis, Tommy Steele og Radio Mercur”. Du nævner altså to sangere, men også to radiostationer.
Var din ungdomsfascination rettet både mod musikken og mod radio-mediet?”
JDM:
”Ja, det kan man sige! Jeg var dybt fascineret af Luxemburg og dén måde at lave radio på. Det var i sig selv små kunstværker, når de profilerede værter præsenterede musikken der.
De holdt ikke kedelige pauser mellem annoncering og musik. De fik det til at være et interessant flow.
Selv fik jeg en del kritik for at tale hen over forspillene på sangene. Men det var vist mest fordi jeg dermed ”ødelagde” optagelserne på lytternes båndoptagere..”
PW:
”Du fortæller i bogen af Beatles-albummene ”Please please me” og ”With The Beatles” blev sat på ”retur-rullebordet”. Dvs at disse plader ikke måtte spilles i DR, hvis det stod til ledelsen. Ledelsen mente at alle sangene lignede hinanden.....
Eksisterer ”retur-rullebordet” i den danske medie-verden i dag?
Er der musik, som på forhånd er diskvalificeret til at blive omtalt og spillet i medierne?”
JDM:
”Schlager-musikken (dansktoppen) er dømt ude. Og det er den mere eksperimenterende musik også. Selv om den først genre faktisk har et kæmpe publikum og den anden kan rumme en masse spændende indhold.”
PW:
”Betyder det så ikke at det, der får plads i medierne, er mainstream og i forvejen kendte navne?”
JDM:
”Jo!”
Radio med engagement
Ikke alene har DR på den bredeste FM-kanal indført gold musikstyring /playlister. De har også reduceret selve musikformidlingen voldsomt. I dag er der kun få "øer" tilbage. Alex Nyborg Madsen/Søren Rebbe og så Mylius.
For ti år siden ville et "Eldorado"-del-koncept som "Historien om et hit" virke som et noget forkølet formidlingselement. I dag er det eet af de eneste steder på DRP4 hvor der blir talt om selve musikken.
På stort set resten af programfladen er ellers musikkyndige og formidlingsstærke radioværter begrænset til "Det var" og "Nu kommer".
Og Mylius kan formidle. Han taler direkte til lytterne, med engagement og lyder mindst 20 år yngre end sin alder (i dag 69 år).
Hyggelige og gode samarbejdsprojekter
Indenfor de senere år har jeg flere gange medvirket i Mylius' radioudsendelser. Især i "Eldorado" men også i "Hithouse" på P5.
Senest i forbindelse med McCartney på Roskilde Festival.
Sidste år lavede Mylius og jeg fire arrangementer i forbindelse med den store 70'er-udstilling i Den gamle By, Aarhus. En fornøjelse - og en succes.
Her i forsommeren åbnede vi i fællesskab den fine John Lennon udstilling på Museet Holmen, Løgumkloster.
I forbindelse med engagementerne i Jylland er det blevet til lange bilture, hvor vi både har talt musik, medier - men også rejser, børn og privatliv.
For mig er det en særlig glæde at kende ham, der startede min interesse for musik.
Senest i forbindelse med McCartney på Roskilde Festival.
Sidste år lavede Mylius og jeg fire arrangementer i forbindelse med den store 70'er-udstilling i Den gamle By, Aarhus. En fornøjelse - og en succes.
Her i forsommeren åbnede vi i fællesskab den fine John Lennon udstilling på Museet Holmen, Løgumkloster.
I forbindelse med engagementerne i Jylland er det blevet til lange bilture, hvor vi både har talt musik, medier - men også rejser, børn og privatliv.
For mig er det en særlig glæde at kende ham, der startede min interesse for musik.
